Løvebakkehus


Vores gård “Løvebakkehus” i Viby syd for Roskilde er et sted, hvor Dankbars dygtige medarbejdere nænsomt og ordentligt hver dag tilbyder nye udviklingsmuligheder, hvor der tales åbent om psykisk sygdom, og hvor troen på at blive rask, at få en uddannelse, blive selvforsørgende og mest af alt begynde at nyde livet igen er allestedsnærværende.

Vi arbejder på gården på at blive selvforsynende med grøntsager, frugt og bær til vores caféer med den gode smag og kvalitet i fokus. Og de af vores afgrøder, som ikke kan bruges, ryger tilbage til vores kaniner, høns og geder. Fra jord til bord og tilbage igen.